Ulla1 Sophie Lerche
Inden 1925 byggede Viggo Christian Jensen i herskabelige stil Stedinghus for enden af den dengang ny anlagte
Chr. F. Jensens Vej til sig og sin familie. De boede i Stedinghus indtil Viggo Christian Jensens død i 193711
Chr. F. Jensens vej 8, 4450 Jyderup
Matr. nr. 15 CS, 39 B, 700 ad, (1913-1940: 15 ds, 15 cs, 15 ds)


Kalundborg Folkeblad 31. aug. 1954, side 4; fra 60 til 10 års jubilarer ved Realskolens jubilæumsfest nævnes "DE 5" 60 års jubilarer, der alle bor i Jyderup; Fru Sophie Jensen, Fabrikant Jacobsen, Bankbestyrer H. Hooge, Isenkræmmer Gylling Folkmann og Bankbest. Ejner Folkmann2

Gift 5/9. 1903 med Viggo Jensen, datter af skovrider og senere jægermester Flemming Lerche, Bjergsted,
Sophie Lerche konfirmeret 4/10.18963
Søsteren Kis Lerche ses 1894 uden klasseangivelse

Viggo Jensens købmandsgård
Viggo Jensens købmandsgård ca. 1918


1957 22. jan.; Fru Sophie Jensen, død
En kendt og agtet dame, fru Sophie Jensen, Dyremosevej, Jyderup.
Enke efter afdøde købmand Viggo Jensen, Jyderup. Er i går død, 75 år gammel.
Med fru Sophie Jensen har Jyderup mistet en af sine mest kendte skikkelser, en dame, der var i nær kontakt med sin by og dens beboere, og som alle så op til med respekt og hengivenhed.
Fru Sophie Jensen var datter af afdøde jægermester Lerche, Bjergsted Skovridergård, og det hørte til hendes kæreste minder at genkalde i erindringen den lykkelige barndom, hun oplevede her, og som kom til at præge hele hendes livsindstilling.
Om ungdomstiden i Jyderup holdt fru Sophie Jensen også af at fortælle, og hun kunne gøre det som ingen anden, med en livfuldhed og lune, så hine dages festlige tid stod lyslevende for tilhørerne.
En dag drog hun ind som frue i den gamle velrenomerede købmandsforretning på Hovedgade. Hendes mand, købmand Viggo Jensen, overtog forretningen efter sin far, den kendte købmand Chr. F. Jensen, og fru Jensen blev en dygtig og trofast støtte for sin mand, med hvem hun levede et harmonisk og lykkeligt samliv. En omfattende og udstrakt gæstfrihed blev der også tid til, ligesom fru Jensen interesseret fulgt med i byens foreningsliv. Blandt andet har hun været en initiativrig formand for Jyderup og Omegns Husmoderforening, og blev ved jubilæet for et par år siden udnævnt til æresmedlem. Ved utallige arrangementer har fru Sophie Jensen været primus motor, den, der havde de gode ideer og evnen til selv at sætte dem i scene, ligesom hun heller aldrig var bange for at være talsmand for en god sag og sige sin mening på rette sted, men med det rige lune, der var en del af hendes væsen.
For ca. 20 år siden havde fru Jensen den sorg at miste sin mand, og flyttede senere til ejendommen på Dyremosevej. En stor venneskare vedblev at være trofast til det sidste, og mange nye venner kom til. Indtil et uheld og medfølgende hospitalsophold for et årstid siden slog fru Sophie Jensen ud, var hun vital og deltog interesseret i forskellige arrangementer, det er f.eks. kun tre år siden fru Sophie Jensen vandt 1. præmien i borddækningskonkurrence ved den stor erhvervsudstilling i Jyderup.
Først og sidst var fru Sophie Jensen mor i ordets bedste forstand. Hun omfattede sine børn med uselvisk kærlighed, og der har altid bestået et smukt familieforhold. En søn er distriktsforhandler Flemming Funch Jensen, Jyderup, en anden søn er ansat i firmaet Lange, København, og to døtre, fru Bodil Schübel og fru Inge Bruun, bor ligeledes i København. En søster til afdøde er frk. Emmy Lerche, Drivsaatvej, Jyderup6

1957 feb.; Jyderup Sognes Sygeplejeforening
holdt i aftes generalforsamling på Konditoriet.
Formanden fru Pastor Sørensen, bød velkommen og mindes afdøde fru Sophy Jensen, der havde siddet i bestyrelsen i 40 år7

1957 feb.; Ejendomshandel, fru Sophies hus sælges
Arvingerne efter Fru Sophie Jensen har solgt dødsboets ejendom på Dyremosevej, Jyderup, til rentier Sofus Christensen, Tjørnvej, Jyderup. Overtagelse straks8
1978 siden branden i Staionsbyen Søbæksgården
50 år -
For fhv. købmand Flemming Funch Jensen, Kløvermarksvej, kalder billedet for et 50 års minde -
endda i dobbelt forstand, nemlig da den af hans farfar grundlagde købmandsgård på Stationsvej (nu Skarridsøgade)
for 50 år siden fejrede købmandsgården 50 års jubilæum. Der lå dengang bag forretningen en bygning,
som brændte "med" i 1938. I nævnte bygning var der store gruekedler,
hvori Funch Jensens mor, fru Sophy Jensen, kogte oceaner af forloren skildpadde,
der blev serveret med champagne til, da masser af gæster strømmede til for at lykønske.
Luftfoto Jyderup
Der gik dengang jernbanespor tværs over Skarridsøgade, og hvor nu Handelsbanken ligger, var der dengang vejerbod,
og både Chr. F. Jensen og sønnen Viggo Jensen, var Kongelig Vejer, samtidig med at være købmænd.
Vejerboden brændte selvfølgelig også da hele den øvrige del af bygningerne ved "Søbæksgården" brændte.
Men det en ganske anden historie. 9
Kalundborg Folkeblad 29. juli 1978, side 7; Da Søbæk lå ved stationen

Andet for fru Sophy Jensen
Sophie Jensen, Dyremosegaard, fald i går i sit hjem og brækkede venstre lårben.
Falcks ambulance bragte hende til Centralsygehuset i Holbæk4
Holbæk amts venstreblad 11. nov. 1955, side 4; Note om fru Sophie Jensen

1955 nov.; Når uheld skal være
I fredags modtog en journalist ved hovedredaktionen i Kalundborg en meddelelse fra Holbæk om, at Fru Sophy Jensen, Dyremosevej, Jyderup, havde brækket det ene ben.
Meddelelsen indløb i sidste øjeblik, og i strid med praksis og given ordre blev der ikke ringet til Fru Valborg Rundé om uheldet.
Derved fik meddelelsen en uheldig form, som vi meget beklager, og som Fru V. Rundé er ganske uden skyld i. Vi er meget ked af det skete uheld og giver uden forbehold Fru Sophy Jensen vor undskyldning5

Emmy Lerche (søster til Sophy)
1958 marts; 80 år Frk. Emmy Lerche
En kendt og afholdt dame, frk. Emmy Lerche, Vemmetofte Kloster, tidl. Jyderup, fylder på søndag 80 år.
Indtil oktober boede Frk. Lerche i Jyderup og står stadig i forbindelse med sine mange venner.
Emmy Lerche er født i Bjergsted Skovridergård, hvor hendes far var jægermester og skovrider.
Her fik hun en lykkelig barndom, og kom i sin ungdom som privatlærerinde til slægten på Lerchenborg.
Hun sluttede varmt venskab med lensgrevinde Hedvig Lerche og har været med til mange dejlige fester på godset,
bl.a. når Kong Christian den tiende, der dengang var kronprins, kom på besøg.
Da Jægermesteren trådte tilbage fra sine hverv og flyttede til villa "Skovbakke" på Slagelsevej, boede Emmy Lerche sammen med sine forældre
og styrede efter moderens død huset for sin far.
Da hun blev ene, flyttede hun ind på 1. salen i murermester Mortensen ejendom på Drivsaatvej, hvor hun boede i 17 år.
I fjor havde hun den sorg at miste sin søster, Fru Sophy Jensen, Jyderup.
Frk. Emmy Lerche er en retlinet og fin personlighed og et elskeligt menneske, som det er en berigelse at kende.
Som et eksempel på hendes kærlige medmenneskelighed kan nævnes, at hun som "tante" for tre piger fra "Sølyst" ofrede
meget af sin tid for at hjælpe og glæde dem.
Også gennem Folkebladet søger Frk. Lerche stadig at være i kontakt med den by, hvor hun har oplevet både glæde og sorg,
og hvor hun mærker, at vennerne ikke glemmer hende.
Dette vil blive bekræftet ved 80 årsdagen på Søndag.
Folkebladet ønsker også til lykke10

Kilder:
Kilde 1: Stationsbyen Jyderup, side 141 og 50. Anders Hjorth-Jørgensen. Forlaget desAHJn
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 31. aug. 1954, side 4; fra 60 til 10 års jubilarer ved Realskolens jubilæumsfest
Kilde 3: Jyderup Kirkebog 1892-1905, opslag 148 nr. 7
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 22. jan. 1957, side 3; Fru Sophy Jensen, død
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 13. feb. 1957, side 3; Jyderup Sognes Sygeplejeforening
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 21. feb. 1957, side 4; Ejendomshandel, fru Sophys hus sælges
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 29. juli 1978, side 7; Da Søbæk lå ved stationen
Kilde 8: Holbæk Amts Venstreblad 11. nov. 1955, side 4; Note om fru Sophie Jensen
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 14. nov. 1955, side 3; Når uheld skal være
Kilde 10: Kalundborg Folkeblad 17. marts 1958, side 3; 80 år Frk. Emmy Lerche
Under Vilhelm Rørbechs gennemgang af Den Danske sprængstoffabrik A/S, i Jyderup kan man læse at Købmand Viggo Jensen var DDS's første direktør
Kilde 11: Stationsbyen Jyderup, side 119. Anders Hjorth-Jørgensen. Forlaget desAHJn
Kilde 12: Jyderup Realskoles årsberetning
Noter:
Bodil ses på Jyderup Realskole fra II Forberedelsesklasse II 1917- Realeksamen 1922ny
I følge Anders Hjorth-Jørgensens bog Stationsbyen Jyderup omkring Viggo Jensens
købmandsgård, skrives at købmandsgården danner rammen om Gyrithe Lemches dannelses- og nøgleroman "På godt og ondt" fra 1924
Viggo Jensen er søn af Chr. F. Jensen og bror til William R. Jensen
Fru William Jensen ses i forbindelse med Jyderup Samaritter. 1954 at hun i 14 år har været ansvarlig for Samaritternes depot
Fru Sophy Jensen ydede Jyderup Spejderne hjælp og støtte gennem alle år
På arkiv.dk ses: Viggo's købmandshandel Skarridsøgade 31, B1919, Fru købmand Jensen, G16728

Sidst rettet 23. oktober 2015
©Jyderup Realskole